SAINT-GOBAIN IOT SOLUTIONS PRIVATLIVSPOLITIK

Hos Saint-Gobain IOT Solutions (i det følgende SG IOT Solutions) værner vi om dit privatliv, og vi forpligter os til at beskytte dine personlige oplysninger. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan SG IOT Solutions indsamler, anvender, behandler og beskytter dine personoplysninger, samt vores brug af cookies.

Ved indsamling af personoplysninger vil du blive informeret om, hvilke data vi behandler, til hvilket formål og på hvilket grundlag. Denne politik opdateres løbende, så kontroller venligst datoen for at sikre, at du har den nyeste version.

2. DEN DATAANSVARLIGE

Hjemmesidens ejer og kontaktoplysninger

Dette website udbydes af/Den Dataansvarlige:

SG IOT Solutions er en del af Saint-Gobain Distribution Denmark (i det følgende SGDD), som består af forskellige forretningsenheder repræsenteret ved bl.a. følgende brands: Brødrene Dahl, SG IOT Solution og Zupply. SG IOT Solution beslutter således hvorfor og hvordan dine personoplysninger behandles.

Saint-Gobain Distribution Denmark (den dataansvarlige)
CVR.nr.: 81 82 25 14
Park Allé 370
2605 Brøndby
www.sg-iot.dk
E-mail: salg-iot@sgdd.dk

3. BEHANDLING OG OPBEVARING AF PERSONOPLYSNINGER

SG IOT Solutions behandler personoplysninger om dig til følgende formål:

Levering af produkter og services

SG IOT Solutions behandler kontaktoplysninger (fx navn, adresse, telefonnummer og mail), kunde-ID (vores interne kundenummer), for at behandle forespørgsler og ordrer, samt for at levere produkter, tjenester, service og kundesupport, samt for at sende forretningsmæssige oplysninger, mv. Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi har en legitim interesse i at kunne levere vores produkter og services.

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for de eller det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Som udgangspunkt slettes oplysningerne, når kundeforholdet er ophørt.

Oprettelse og administration af brugerkonti, (BD Smartforsyning og SG IOT Solutions-kundesupport)

Vi indsamler kontaktoplysninger, brugernavn, adgangskode og kunde-ID i forbindelse med oprettelse og administration af din brugerkonto. Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, idet vi har en legitim interesse i at oprette, vedligeholde og administrere din brugerkonto hos os.

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for de eller det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Som udgangspunkt slettes oplysningerne når kundeforholdet er ophørt.

Direkte kontakt og markedsføring

Med dit samtykke må SG IOT Solutions kontakt dig på e-mail eller telefon samt sende dig relevant markedsføringsmateriale. Vores markedsføringsmails indeholder bl.a. indsigter, kundecases, produktlanceringer, nyhedsmail og eventinvitationer om vores intelligente målerløsninger, systemer og relaterede produkter Behandlingen sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og markedsføringslovens § 10, stk. 1. Du vil altid kunne tilbagekalde dit samtykke og framelde dig direkte markedsføring igen, ved enten at benytte linket du finder i bunden af de nyhedsbreve, som du har modtaget fra SG IOT Solutions eller ved at sende en e-mail til salg-iot@sgdd.dk med din anmodning om afmelding/tilbagekaldelse af dit samtykke.

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for de eller det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Som udgangspunkt slettes dine oplysningerne 2 år efter tilbagekaldt samtykke

Tilpasning, målretning og evaluering af vores online markedsføring

SG IOT Solutions indsamler adfærdsdata og teknisk information via cookies, når du besøger vores hjemmeside. Personoplysningerne slettes eller anonymiseres senest 2 år efter indsamlingen. Se vores cookiepolitik for yderligere information.

SG IOT Solutions behandler teknisk information indsamlet ved brug af vores hjemmesider (via cookies), herunder internetprotokol (ip)-adressen, der bruges til at forbinde din computer eller enhed til internettet, browsertype og -version, tidszoneindstilling, browser-plugin-typer og -versioner, operativsystem og –platform, og øvrige oplysninger fra vores administrationssystemer, transaktionsdata og kundetilfredsundersøgelser.

Vi opbevarer dine personoplysninger så længe, det er nødvendigt for de eller det formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Som udgangspunkt slettes eller anonymiseres dine personoplysninger senest 2 år efter, at indsamlingen af personoplysningerne har fundet sted. Vi henviser til vores cookiepolitik for yderligere information om udløbsperioden for de forskellige cookies, som vi benytter. Se her.

Øvrige formål

SG IOT Solutions behandler derudover personoplysninger i forbindelse med videreførelse af reklamationer til vores leverandører og andre retslige skridt. I sådanne tilfælde opbevarer og behandler vi dine personoplysninger indtil kravet, reklamationen eller tvisten er afsluttet, og dermed potentielt i længere tid end anført ovenfor.

4. SÆRLIGT OM COOKIES

SG IOT Solutions benytter cookies på vores hjemmesider til visse af de formål, der er nævnt ovenfor. Vi henviser til vores cookiepolitik for yderligere information. Se her.

5. SÆRLIGT OM SOCIALE MEDIER

SG IOT Solutions behandling af dine personoplysninger på sociale medier herunder YouTube og LinkedIn, dækker følgende formål:

besvarelse af forespørgsler og levering af information om vores målerløsninger.

afsendelse af ønskede datablade og materialer.

kontakt med yderligere information om dine interesser.

6. VIDEREGIVELSE OG OVERFØRSEL AF DINE PERSONOPLYSNINGER

I visse tilfælde kan SG IOT Solutions overlade dine personoplysninger til tredjeparter og underleverandører, der yder services til os eller direkte til dig på vores vegne i forbindelse med driften af vores forretning, herunder vores hjemmeside, SG IOT Solutions kundesupport, BD Smart Forsyning platformen mv. Sådanne tredjeparter eller underleverandører kan fx omfatte it-leverandører (fx hosting, udsendelse af nyhedsbreve og e-mail-administration), marketingsbureauer (herunder sociale medier), transportører, underleverandører af varer og udbydere af administrative services.

Når SG IOT Solutions bruger tredjeparts serviceudbydere, overlader SG IOT Solutions kun personoplysninger, der er nødvendige for at de kan yde deres service, og SG IOT Solutions har en kontrakt med den pågældende tredjepart, der opfylder kravene i databeskyttelseslovgivningen, hvilket blandt andet indebærer et krav om, at sådanne serviceudbydere opbevarer dine personoplysninger sikkert og fortroligt, og alene behandler dem i overensstemmelse med SG IOT Solutions specifikke instruktioner.

7. OVERFØRELSEL TIL TREDJEPARTER UDEN FOR EU/EØS

Nogle af de tredjeparter, som SG IOT Solutions overfører personoplysninger til, kan være lokaliseret uden for EU/EØS. Når SG IOT Solutions overfører dine personoplysninger til modtagere i lande uden for EU/EØS, som ikke har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i henhold til databeskyttelseslovgivningen, vil vi altid sikre, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af dine personoplysninger er på plads. Overførsler vil derfor alene ske, hvis modtageren:

er beliggende i et land som ifølge afgørelse truffet af Europa-Kommissionen har et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau

har indgået en aftale med SG IOT Solutions baseret på Europa-Kommissionens standardkontrakter samt aftale om supplerende sikkerhedsforanstaltninger.

8. HVORDAN SG IOT SOLUTIONS SØRGER FOR SIKKERHED OG FORTROLIGHED

SG IOT Solutions mål, er at holde dine personoplysninger så sikre som muligt til enhver tid. SG IOT Solutions opretholder rimelige og passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger og har kontroller for at hindre hændelig eller ulovlig destruktion, tab, ændring eller uautoriseret adgang.

Alle medarbejdere og andre, der får adgang til dine personoplysninger, er underlagt fortrolighed.

9. DINE RETTIGHEDER

Du har som registreret en række rettigheder, som SG IOT Solutions kan være behjælpelig med. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os: rettighederne omfatter følgende:

Ret til indsigt

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, dog med visse undtagelser, som er fastsat i lovgivningen.

Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning

I helt særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Visse oplysninger kan vi dog være forpligtet til ikke at slette af lovgivningsmæssige årsager.

Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser. Det bemærkes i den sammenhæng, at aktivformål er at betragte som vigtige samfundsinteresser.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)

Du har i visse tilfælde ret til, efter anmodning fra dig at modtage en kopi af de data, vi behandler om dig i et struktureret, aktuelt og maskinlæsbart format eller, hvis det er tekniske muligt, indsende data til en tredjepart, som du har udpeget.

Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Har du spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger er du velkommen til at kontakte os på salg-iot@sgdd.dk.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Klage

Hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler personoplysninger om dig på, har du har mulighed for at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. For yderligere oplysninger om, hvordan du klager Datatilsynet henvises her til Datatilsynets hjemmeside – Datatilsynet – sådan klager du.

Vi anbefaler dog, at du altid indgiver en klage til vores persondataansvarlige først på følgende mailadresse: salg-iot@sgdd.dk.

Hvis du vil ændre dine oplysninger

Såfremt du ønsker at ændre eller slette dine personlige oplysninger, kan du skrive til os via salg-iot@sgdd.dk.

Ændringer i privatlivspolitikken

Vi forbeholder os retten til at ændre denne privatlivspolitik grundet ændringer i lovgivningen, nye tekniske løsninger eller andre forbedringer. Hvis vi ændrer denne politik, ændrer vi datoen og versionen nederst i dokumentet.

Opdatering af privatlivspolitikken:
Version: 1
Sidst opdateret d. 24. juni 2024.