Forleden markerede Horsens-forsyningsselskabet Samn Forsyning, at man succesrigt har implementeret og udskiftet 17.500 vandmålere. Man er gået over på Saint-Gobain og Brødrene Dahls fuldt digitale platform BD Digital.

Løsningen blev valgt af det østjyske forsyningsselskab for lidt over et år siden. Fra den gang har installationsprocessen været i gang. Vandmålerne sender automatisk data til Samn Forsyning, hvilket sikrer en mere præcis afregning og

samtidig giver kunderne mulighed for at følge deres forbrug online via MinForsyning. Derudover er der indbygget alarmsystemer, som giver kunder mulighed for at få advarsel om vandspild fra eksempelvis et rindende toilet eller en utæt vandinstallation.

”Udover et teknologisk kvantespring har Samn Forsyning samtidig reduceret deres afhængighed af et bestemt målermærke ved at vælge BD Digital’s løsninger”, forklarer Steen Christoffersen fra Saint-Gobain IOT Solutions, der står bag den nye banebrydende teknologi, der har vundet fire ud af de seneste fem udbud i Danmark.

”Kunderne kan følge deres vandforbrug og alarmeres nogen gange inden en skade sker grundet indbygget kunstig intelligens i løsningen. Det reducerer vandforbrug og vandspild erfaringsmæssigt. Og forbrugerne er altid på omgangshøjde med forbruget. Det er den miljøbevidste forbruger nu om dage særdeles godt tilfreds med”, forklarer Christoffersen.

Det bekræftes af Samn Forsynings direktør Alex Pedersen.
Således har Samn Forsyning igennem det sidste år tydeligt mærket en tilfredshed og tryghed ved de nye målere hos de kunder, som de har talt med, fortæller administrerende direktør ved Samn Forsyning, Alex Pedersen:
”Blandt andet har kunder med de helt gamle vandmålere været meget tilfredse med, ikke at skulle afgive deres aflæsning manuelt ved årsskiftet, som de ellers tidligere har været vant til.”

Det sker i dag ved automatisk aflæsning med det nye smarte system. Kunderne har indsigt i forbrug og eventuelle afvigelser via deres adgang i MinForsyning på Samn Forsynings hjemmeside.

Mindre vandspild og bedre forsyningssikkerhed

For Samn Forsyning er de nye vandmålere en vigtig brik i arbejdet med at nedbringe vandspild og optimere driften af vandforsyningen. De digitale målere giver mulighed for hurtigere at finde utætheder i forsyningsnettet, hvilket kan bidrage til en mere målrettet renovering af ledningerne og

dermed reducere spild af rent drikkevand. Dette understøtter også FN’s verdensmål nr. 6 om rent vand og sanitet.

 

Monteringsarbejdet har dels været lavet af Samn Forsynings egne medarbejdere, dels været udliciteret til lokale VVS’ere, der har fået en smart målerskifte-app stillet til disposition, så dataoverdragelsen har fungeret så nemt og gnidningsfrit som næsten tænkeligt i en så kompleks proces.

 

Festlig markering af afsluttet projekt

Partnerne Saint-Gobain IOT Solutions og Samn Forsyning markerede afslutningen på det ambitiøse projekt ved dels symbolsk at hædre og takke forbrugerne ved blandt andet at give den sidste i rækken i Horsens en buket blomster.

 

Og alle de involverede i kundeservice, support og montage – inklusive eksterne partnere – blev trakteret med hotdogs og velmente ord for velgennemført arbejde. Blandt taksigerne var Samn Forsynings administrerende direktør Alex Pedersen og Steen Christoffersen fra Saint-Gobain IOT Solutions.

 

Medsendte billeder er fra den festlige markering af det store projekts afslutning og et billede af den digitale måler monteret i en husholdning. De kan frit benyttes.

Fakta om projektet:
  • 17.500 vandmålere er blevet skiftet over det sidste år
  • De nye målere fjernaflæses digitalt
  • SAMN er måleruafhængig – alle digitale målere kan bruges fremdeles, hvilket giver fleksibilitet og indkøbsfordele
  • Kunderne får mulighed for at følge deres forbrug online
  • Alarmsystemer kan advare om utætheder og vandspild
  • Optimerer driften og reducerer vandspild i forsyningsnettet

Yderligere oplysninger hos:

Administrerende direktør for Samn Forsyning, Alex Pedersen,
mail: , akp@samn.dk tlf.  7626 8701

 

Saint-Gobain IOT Solutions, Steen Christoffersen,
mail:
Steen.Christoffersen@sgdd.dk, tlf. 4120 2790